Dansk
Du har ingen varer i din varekurv.
banner

Alletiders værtshuse på Christianshavn

Af Anders Bjørn & Ove Bjørn Petersen.
174,95 kr.
2 på lager
+ -

Bogen handler om mennesker, der mødes på værtshuse for at drikke og slå en sludder af i et trygt miljø. Her skal man ikke forstille sig, men kan være sig selv – som det har været i umindelige tider. Alligevel er ikke alt som før, for i Christianshavns 400-årige historie har der været over 200 udskænkningssteder med 94 som det højeste antal på samme tid, det var i 1880. I dag er der kun syv såkaldte brune værtshuse tilbage. Og som en værtshusholder siger det: “engang var de brune værtshuse fyldt af rå og slidte sømænd, men de dør jo, men så bliver der plads til unge med gode uddannelser og penge på lommen. sådan er det jo, og vi må forsøge at tilpasse os”.

Læseren kommer på en spændende rejse på Christianshavn med et kik ind i de mange gårde og huse, hvor driftige folk fremstillede brændevin og øl. Der var ikke den gade, hvor det ikke lugtede fælt af mask og kolort, og der var ikke den kælder, hvor mandfolk ikke lagde halsen tilbage for en slurk og en bid brød, alt imens de fortalte om det hårde arbejdsliv. For mange en dagligstue, hvor man kunne finde et pusterum i en hverdag med slidsomt arbejde og trange vilkår i de små stuer. Læseren får et indblik i alkoholens bagside og myndigheders og private foreningers mange bestræbelser på at begrænse de negative følger.

Kunder der har købt denne vare købte også
En bog om øl og det, der er værre. Ny udgave af et ikon for ølentusiaster. 208 sider. Hardback. ISBN 9788741501543 Vejl. udsalgspris 99,-
79,95 kr.
banner